Kender du det med at vågne om morgenen og føle, at dit ansigt er lidt større end normalt, at øjnene ser hævede ud, og at kroppen på en eller anden måde føles tungere, selvom du ikke har gjort noget anderledes end dagen før?
Måske mærker du det især omkring maven, hvor bukserne pludselig strammer, eller i benene, som føles trætte og fyldte sidst på dagen, og måske begynder du straks at tænke på, om du har spist for meget, bevæget dig for lidt eller taget på.
Og så begynder den velkendte indre samtale, hvor du forsøger at finde ud af, hvad du har gjort forkert, og hvad du nu skal gøre for at få kroppen til at se ud, som den plejer.
Men hvad nu, hvis noget af det, du oplever, slet ikke handler om fedt, men om væske, hormoner, cirkulation og kroppens fantastiske evne til at regulere sin indre balance?
Og hvad nu, hvis du i stedet for straks at kritisere din krop begyndte at interessere dig for det system, der hver eneste dag arbejder på at transportere overskydende væske fra vævene tilbage til blodbanen, og som samtidig spiller en afgørende rolle for dit immunforsvar?
Jeg taler selvfølgelig om lymfesystemet, som efter min mening er et af de mest fascinerende og samtidig mest oversete systemer i kroppen, og som fortjener langt mere opmærksomhed end blot at blive forbundet med hævelser, væskeophobning og ønsket om at få et mindre puffy ansigt.
For lymfesystemet handler om meget mere end dit udseende.
Det handler om bevægelse, transport, balance og kroppens evne til at håndtere den væske, der hele tiden bevæger sig mellem blodbanen og vævene, og når vi begynder at forstå, hvordan dette system arbejder, får vi også en anden forståelse af, hvorfor bevægelse, åndedræt, muskelarbejde og vores daglige vaner betyder så meget.
Men jeg vil også gerne invitere dig til at undersøge noget andet, for i mit arbejde som kropsterapeut interesserer jeg mig ikke kun for, hvordan kroppen fungerer rent fysiologisk, men også for hvordan vi bruger den, hvordan vi bevæger os gennem livet, og hvilke følelsesmæssige mønstre der kan være med til at forme vores måde at trække vejret, spænde op og være til stede i kroppen på.
For måske handler følelsen af at være tung i kroppen nogle gange også om, at vi har levet i et tempo, hvor der ikke har været særlig meget plads til os selv.
Hvad er lymfesystemet? Flere liter væske hver eneste dag
Prøv lige at forestille dig, at der inde i din krop findes et enormt netværk af små kar, som arbejder døgnet rundt på at opsamle væske fra vævene og føre den tilbage til blodbanen, samtidig med at systemet hjælper immunforsvaret og transporterer fedtstoffer fra tarmen.
Det er dit lymfesystem, og hos en voksen transporterer det typisk omkring to til fire liter lymfevæske tilbage til blodbanen i døgnet, selvom mængden varierer afhængigt af kroppens behov.
Det synes jeg faktisk er ret imponerende, for tænk, hvor meget der foregår inde i kroppen, uden at vi behøver tænke over det.
Hver eneste dag bevæger væske sig ud fra de små blodkar og ind i vævet omkring kroppens celler, hvor den er en del af den udveksling, der gør det muligt for cellerne at få næringsstoffer og komme af med affaldsprodukter, og den væske, der ikke føres direkte tilbage til blodbanen, bliver samlet op af de små lymfekar.
Herfra bevæger lymfen sig gennem et omfattende netværk af kar og lymfeknuder, inden den til sidst føres tilbage til blodkredsløbet.
Og det interessante er, at lymfesystemet ikke kun er et transportsystem for væske, men også en vigtig del af immunforsvaret, fordi lymfeknuderne indeholder immunceller, der er med til at opdage og reagere på fremmede mikroorganismer.
Samtidig spiller lymfesystemet en helt særlig rolle i fordøjelsen, hvor specialiserede lymfekar i tyndtarmen optager og transporterer fedtstoffer fra den mad, vi spiser.
Det betyder, at lymfesystemet forbinder væskebalance, immunforsvar og fordøjelse på en måde, som de færreste af os egentlig tænker over.
Men her kommer noget af det, jeg synes er allermest fascinerende.
Dit lymfesystem har ikke én central pumpe som hjertet.
Lymfekarrene har deres egne rytmiske sammentrækninger og små klapper, der hjælper væsken i den rigtige retning, men transporten understøttes også af musklernes bevægelser, åndedrættet og de trykforandringer, der opstår, når vi bruger kroppen.
Det betyder, at noget så enkelt som at gå en tur, bevæge anklerne, strække kroppen eller trække vejret dybt er med til at understøtte den naturlige transport af lymfevæske.
Og prøv lige at tænke over, hvor interessant det egentlig er, at kroppen har et system, som arbejder hele tiden, men som samtidig er så tæt forbundet med noget så grundlæggende som vores bevægelse og vejrtrækning.
For hvor meget bevæger du dig egentlig i løbet af en almindelig dag, og hvor ofte sidder du stille i flere timer, mens du arbejder, kører bil eller sidder foran en skærm, uden at du lægger mærke til, at kroppen næsten ikke har bevæget sig?
Vi kan sagtens træne en time om morgenen og alligevel tilbringe størstedelen af resten af dagen siddende, og derfor synes jeg, vi skal begynde at se bevægelse som noget, kroppen har brug for gennem hele dagen, frem for noget vi kun gør, når vi har træningstøj på.
Da jeg selv blev til “Fru Rulle”
Jeg har faktisk selv oplevet en periode, hvor min krop begyndte at reagere på en måde, jeg slet ikke havde forventet, og hvor jeg blev mindet om noget, som jeg egentlig godt vidste, men som jeg åbenbart havde glemt at tage alvorligt i mit eget liv.
Jeg havde gennem længere tid arbejdet rigtig meget, og selvom jeg var optaget af noget, jeg brændte for, var der også et stort indre pres, hvor jeg hele tiden havde følelsen af, at der var noget, jeg skulle nå, noget jeg skulle tage stilling til, og noget jeg helst skulle have styr på.
Jeg var simpelthen kommet ind i en rytme, hvor jeg blev ved med at fortsætte, fordi der hele tiden var en ny opgave, der skulle løses, og måske kender du det med, at man næsten ikke opdager, hvor højt tempoet er blevet, fordi man langsomt har vænnet sig til at leve i det.
Og så begyndte mine fødder at hæve.
Ikke bare en lille smule, men så meget, at jeg nærmest følte mig som en helt anden udgave af mig selv, og jeg begyndte lidt humoristisk at kalde mig selv for “Fru Rulle”, fordi mine fødder og ben føltes så fyldte og tunge.
Det var faktisk også begyndt at gøre ondt i fødderne, når jeg stod op, og det var en mærkelig oplevelse for mig, fordi jeg normalt er meget opmærksom på min krop og vant til at bruge den aktivt.
Og jeg må indrømme, at der nok også var en lille del af mig, der havde tænkt, at den slags da ikke ville ske for mig.
Jeg vidste jo en masse om kroppen, jeg havde arbejdet med kropsterapi i mange år, jeg var fysisk aktiv, trænede og bevægede mig, og jeg havde en stor forståelse for, hvor vigtigt det er at passe på sig selv.
Men jeg havde overset noget helt grundlæggende.
At viden ikke er det samme som handling, og at du sagtens kan vide præcis, hvad kroppen har brug for, uden faktisk at give den det.
For selvom jeg var fysisk aktiv, havde jeg gennem længere tid levet med et indre pres, hvor mit nervesystem næsten aldrig rigtig fik mulighed for at falde til ro, og hvor jeg ofte var så optaget af alt det, jeg skulle nå, at jeg glemte at stoppe op og mærke, hvordan jeg egentlig havde det.
Jeg vidste godt, at åndedrættet var vigtigt, at kroppen havde brug for pauser, og at nervesystemet spiller en stor rolle for vores velbefindende, men jeg havde ikke været særlig god til at omsætte den viden til min egen hverdag.
Og noget tid senere begyndte jeg også at mærke, at min fordøjelse blev påvirket.
Det blev en vigtig påmindelse om, at vi ikke nødvendigvis kan kompensere for et konstant indre pres ved at træne, spise sundt og vide en masse om kroppen, hvis vi samtidig bliver ved med at leve i et tempo, hvor vi næsten aldrig giver os selv mulighed for at trække vejret ordentligt og finde tilbage til en roligere rytme.
For mig blev det tydeligt, at jeg ikke bare havde brug for at vide, hvad der var godt for kroppen, men at jeg også skulle begynde at gøre det.
Jeg skulle give mig selv lov til at holde pauser, sænke tempoet, trække vejret og mærke efter, inden kroppen blev nødt til at gøre mig opmærksom på, at noget ikke fungerede.
Og det var faktisk en vigtig erkendelse, fordi jeg elsker mit arbejde, elsker at skabe og udvikle og har masser af energi og lyst til livet, men jeg måtte også erkende, at der er forskel på at være engageret og på at leve med et konstant indre pres, hvor man næsten aldrig føler, at man er færdig.
Måske kender du det selv, at du egentlig er glad for dit liv og alt det, du har gang i, men at du alligevel har skabt en hverdag, hvor du hele tiden er på vej videre til det næste og næsten aldrig giver dig selv lov til bare at være til stede.
Og måske er det netop derfor, jeg synes, vi skal begynde at interessere os lidt mere for nervesystemet og åndedrættet, når vi arbejder med lymfesystemet, fordi vores indre tempo påvirker den måde, vi trækker vejret, spænder i musklerne og bevæger os gennem dagen på.
For du kan godt vide alt om kroppen og stadig glemme at lytte til din egen.
Hvorfor vågner du med et puffy ansigt?
Måske kender du følelsen af at stå foran spejlet om morgenen og opdage, at huden omkring øjnene ser mere hævet ud end normalt, at kinderne føles lidt fyldigere, eller at ansigtet på en eller anden måde ser mindre defineret ud, end det gjorde dagen før.
Og måske er din første tanke, at du har spist for meget salt, sovet for dårligt eller gjort noget forkert, men faktisk kan der være flere helt naturlige forklaringer på, at ansigtet ser anderledes ud om morgenen.
Når vi ligger ned gennem natten, ændrer væskens fordeling sig i kroppen, fordi tyngdekraften ikke længere påvirker os på samme måde, som når vi står og går, og derfor kan væske lettere samle sig omkring blandt andet ansigtet og øjenomgivelserne.
Samtidig kan søvn, hormoner, saltindtag og individuelle forskelle i væskebalancen påvirke, hvor tydeligt vi oplever hævelserne.
Det interessante er, at mange oplever, at ansigtet ser mindre hævet ud, når de har været oppe og bevæget sig lidt, og det giver god mening, fordi kroppens væskefordeling ændrer sig igen, når vi kommer op at stå og begynder at bruge musklerne.
Men jeg synes også, vi skal interessere os for det, der sker omkring kæben, halsen og nakken, fordi det er områder, hvor mange af os går rundt med langt flere spændinger, end vi egentlig er klar over.
Måske bider du tænderne sammen, når du koncentrerer dig, trækker skuldrene op, når du har travlt, eller holder kæben spændt, når du forsøger at bevare kontrollen i en situation, hvor du egentlig føler dig presset.
Og måske opdager du først, hvor meget du spænder, når du begynder at massere området og mærker, hvor svært det faktisk kan være at give slip.
Her holder jeg meget af at arbejde med Smoons kæbesæt sammen med olie, hvor man langsomt kan massere kæbemusklerne og området omkring kæben, samtidig med at man giver sig selv tid til at mærke nakken, skuldrene og åndedrættet.
Det er ikke nødvendigt at arbejde hårdt eller presse vævet, for det interessante er ofte netop at sænke tempoet og begynde at mærke, hvordan kroppen reagerer, når vi ikke forsøger at forcere noget.
Og måske kan du bruge de minutter foran spejlet om morgenen til noget andet end at undersøge, om ansigtet ser hævet ud.
Måske kan du begynde at mærke, hvordan du egentlig har det, inden du kaster dig ud i endnu en travl dag.
Væske i maven og oppustethed – forbindelsen til dit lymfesystem
Der er næsten ikke noget, jeg hører så mange kvinder tale om som en mave, der føles oppustet, spændt eller væskefyldt, og som kan ændre sig utrolig meget fra morgen til aften eller gennem de forskellige perioder af måneden.
Måske vågner du med en forholdsvis flad mave, men allerede hen på eftermiddagen føles den stor og spændt, eller måske oplever du, at den er mere fyldt i bestemte perioder af din cyklus, hvor du samtidig kan mærke, at kroppen holder mere på væsken.
Men det er vigtigt at forstå, at en oppustet mave ikke nødvendigvis betyder, at der ligger overskydende lymfevæske i maven, for følelsen kan også komme fra luft i tarmene, forstoppelse, ændringer i tarmens bevægelser eller hormonelle forandringer, der påvirker både fordøjelsen og væskebalancen.
Lymfesystemet spiller dog en vigtig rolle i bughulen, hvor et omfattende netværk af lymfekar blandt andet er med til at transportere væske fra vævene og optage fedtstoffer fra tarmen.
Og her synes jeg, det bliver særlig interessant at se på mellemgulvet, fordi det er vores vigtigste åndedrætsmuskel og samtidig er med til at skabe de trykforandringer i brystkassen og bughulen, som understøtter lymfetransporten.
Når du trækker vejret ind, bevæger mellemgulvet sig nedad, og når du ånder ud, bevæger det sig opad igen, og disse bevægelser påvirker trykket i kroppen og er med til at understøtte transporten af både blod og lymfe.
Men prøv lige at tænke over, hvordan du trækker vejret, når du har travlt, er bekymret eller føler, at du skal have styr på alting.
Måske trækker du vejret højt oppe i brystkassen, spænder i maven og holder næsten vejret, mens du forsøger at nå den næste opgave, og måske opdager du først, hvor anspændt du har været, når du sætter dig ned om aftenen.
Og så er der noget andet, som jeg synes, vi skal begynde at interessere os for, nemlig hvor mange kvinder der næsten konstant går rundt og holder maven inde, fordi de gerne vil have den til at se fladere ud.
Måske gør du det helt ubevidst, når du står foran spejlet, når du går gennem byen, eller når du er sammen med andre mennesker, og måske har du gjort det i så mange år, at du slet ikke længere lægger mærke til det.
Men når du hele tiden spænder i maven, begrænser du også den naturlige bevægelse omkring bugvæggen og kan gøre det sværere for mellemgulvet at arbejde frit.
Og det er interessant i forhold til lymfesystemet, fordi mellemgulvets bevægelser netop er med til at skabe de trykforandringer, der understøtter transporten af lymfevæske gennem de større lymfebaner i kroppen.
Det betyder ikke, at du skal gå rundt med en fuldstændig afslappet mave hele tiden, for selvfølgelig har vi brug for vores mavemuskler til at stabilisere og bevæge kroppen, men der er forskel på at bruge musklerne aktivt og på konstant at holde dem spændte, fordi vi forsøger at kontrollere, hvordan kroppen ser ud.
Og måske er det netop derfor, jeg synes, vi skal begynde at se på, hvordan vi bruger kroppen gennem dagen, frem for kun at interessere os for, hvordan den ser ud.
For hvis du hele tiden holder maven inde, spænder i skuldrene og trækker vejret overfladisk, så får kroppen ikke den samme naturlige bevægelse gennem mellemgulvet og brystkassen, som når du giver åndedrættet mulighed for at bevæge sig frit.
Her holder jeg meget af at arbejde med mavemassage, fordi det giver os mulighed for at møde et område af kroppen, som mange har brugt årevis på at kritisere, med en helt anden form for opmærksomhed.
Når du eksempelvis bruger Smoons castorolie til en langsom massage af maven, kan du lade hænderne bevæge sig roligt omkring navlen, under ribbenene og ned mod bækkenet, mens du mærker, hvordan vævet bevæger sig, og hvordan åndedrættet påvirker maven indefra.
Castorolien giver hænderne et godt glid over huden og kan være en del af et sanseligt ritual, hvor du giver dig selv tid til at arbejde med området uden hele tiden at forsøge at få maven til at se anderledes ud.
Du kan også bruge den store krops-gua sha sammen med olie til blide strøg omkring hofterne og maven, hvor formålet er at arbejde med vævet og skabe kontakt til kroppen frem for at presse eller tvinge noget til at slippe.
Og måske opdager du, at det faktisk er sværere, end du troede, bare at lade maven være blød og give åndedrættet plads.
For måske har du gennem mange år lært, at du skal holde dig selv inde, både fysisk og følelsesmæssigt, og måske er det på tide at begynde at undersøge, hvordan det egentlig føles at give dig selv lidt mere plads.
Lymfesystemet og kinesisk medicin – når kroppen føles tung
Når vi arbejder med lymfesystemet ud fra kinesisk medicin, synes jeg især, det er interessant at se på jordelementet, som forbindes med maven og milten og med kroppens evne til at modtage, bearbejde og transportere næring og væsker.
I kinesisk medicin taler vi om miltens energi som en central del af kroppens transformation og transport, og når denne funktion er i ubalance, beskrives det traditionelt som en tilstand, hvor fugt kan ophobes, og hvor kroppen kan opleves tung, træg eller fyldt.
Men jordelementet handler ikke kun om fordøjelse og væsker, for det forbindes også med vores evne til at finde stabilitet, skabe balance og føle os trygge i os selv.
Og den følelse, der især knyttes til jordelementet, er bekymring og overtænkning.
Det synes jeg er interessant, fordi jeg gennem mit arbejde har mødt mange mennesker, som bruger en enorm mængde energi på at tænke, planlægge, analysere og bekymre sig om alt det, der kan ske, og som samtidig kan have svært ved at finde ro i kroppen.
Måske er du typen, der altid forsøger at være et skridt foran, som tænker på, hvad alle andre har brug for, og som sjældent giver dig selv lov til bare at være til stede, fordi tankerne hele tiden er optaget af det næste, du skal nå.
Du sørger måske for, at familien fungerer, at der er styr på aftalerne, at alle har det godt, og at ingen bliver skuffede, men hvornår er der egentlig nogen, der spørger dig, hvad du har brug for?
Og endnu vigtigere, hvornår spørger du dig selv?
Jeg synes, det er et spændende perspektiv at tage med ind i arbejdet med mennesker, der oplever tyngde, træghed og følelsen af at være fyldt, fordi vi på den måde ikke kun interesserer os for det fysiske symptom, men også for den måde, vi lever og bruger kroppen på.
Og måske er det netop her, du kan begynde at genkende noget i dig selv.
For er du egentlig god til at tage imod, eller er du mest vant til at give?
Kan du bede om hjælp, eller føler du, at det er nemmere bare at gøre tingene selv?
Kan du slippe en bekymring, når du ikke længere kan gøre noget ved den, eller bliver du ved med at vende den i hovedet, indtil du næsten ikke kan mærke andet?
Jordelementet handler i sin dybere betydning også om at kunne nære sig selv, og måske er det netop det, mange af os har brug for at lære, fordi vi er blevet så dygtige til at tage os af andre, at vi næsten har glemt, hvordan vi giver os selv den samme omsorg.
Hvilke mennesker har tendens til at holde fast?
Når jeg arbejder med kroppen, interesserer jeg mig meget for de mønstre, vi udvikler gennem livet, og for hvordan vores personlighed, vaner og følelsesmæssige erfaringer kan komme til udtryk i den måde, vi bruger kroppen på.
Jeg møder eksempelvis mennesker, der er utrolig ansvarsfulde, som altid sørger for, at alle andre har det godt, og som næsten automatisk tilsidesætter deres egne behov, fordi de føler, at det er deres opgave at holde sammen på familien, arbejdet eller relationerne.
Det er ofte mennesker, der er dygtige til at klare sig selv, som sjældent beder om hjælp, og som måske ligefrem føler sig utilpasse, når andre forsøger at tage sig af dem.
Og så er der dem, der har et stort behov for kontrol, som gerne vil vide, hvad der skal ske, som planlægger alting ned til mindste detalje, og som kan have svært ved at slappe af, hvis noget ikke går, som de havde forestillet sig.
Måske er du en af dem, der altid har mange bolde i luften, som sjældent sidder stille, og som næsten får dårlig samvittighed, hvis du bruger en eftermiddag på ingenting.
Eller måske er du typen, der tænker utrolig meget, analyserer samtaler, bekymrer dig om fremtiden og forsøger at finde løsninger på problemer, som endnu ikke er opstået.
Fælles for disse mønstre kan være, at kroppen ofte befinder sig i en tilstand af aktivitet og spænding, hvor åndedrættet bliver mere overfladisk, musklerne arbejder mere, end vi er bevidste om, og hvor vi måske ikke får de naturlige pauser og bevægelser, kroppen har brug for gennem dagen.
Og her bliver sammenhængen med lymfesystemet interessant, fordi lymfetransporten netop understøttes af bevægelse, muskelarbejde og åndedræt.
Jeg synes også, vi skal interessere os for det følelsesmæssige aspekt af at holde fast, for måske har du gennem mange år lært, at du skal være stærk, at du ikke må vise svaghed, og at det er bedst at klare problemerne selv.
Og måske har du derfor udviklet en måde at være i kroppen på, hvor du næsten altid holder lidt igen, spænder op eller forsøger at kontrollere dine reaktioner.
Prøv eksempelvis at lægge mærke til, hvad der sker i din krop, når du bliver frustreret, men ikke siger noget, eller når du bliver ked af det, men forsøger at holde tårerne tilbage.
Måske spænder du i kæben, holder vejret, trækker skuldrene op eller mærker en knude i maven, og måske bliver det så almindeligt for dig at reagere på den måde, at du slet ikke længere lægger mærke til det.
Og det er netop derfor, jeg synes, kropsarbejdet er så vigtigt, fordi vi gennem bevægelse, berøring og åndedræt kan begynde at opdage nogle af de mønstre, vi ellers bare fortsætter med at leve i.
Måske er spørgsmålet ikke kun, hvor du føler dig tung i kroppen, men også hvor i livet du har vænnet dig til at bære for meget.
Tunge ben og hævede ankler – sådan bruger du lymferullen
Måske kender du følelsen af, at benene bliver tungere, efterhånden som dagen går, at strømperne efterlader tydelige mærker omkring anklerne, eller at skoene føles lidt strammere om aftenen, end de gjorde om morgenen.
Når vi står eller sidder gennem længere tid, påvirker tyngdekraften væskefordelingen i kroppen, og derfor kan der samle sig mere væske i de nederste dele af benene, især hvis vi ikke bevæger musklerne særlig meget.
Her spiller lægmusklerne en vigtig rolle, fordi de fungerer som en pumpe, der hjælper blodet tilbage mod hjertet, mens bevægelse og trykforandringer samtidig understøtter lymfetransporten.
Og det er faktisk en af grundene til, at noget så enkelt som at gå en tur kan gøre en stor forskel for følelsen af tunge ben.
Men prøv lige at tænke over, hvor mange timer du egentlig tilbringer siddende i løbet af en almindelig dag.
Måske arbejder du foran en computer, sidder i bilen på vej hjem, sætter dig ved spisebordet og ender aftenen i sofaen, og selvom du måske har trænet om morgenen, har benene ikke nødvendigvis fået særlig meget bevægelse resten af dagen.
Jeg synes, vi skal holde op med at betragte bevægelse som noget, der kun foregår, når vi træner, for kroppen har brug for at blive brugt på mange forskellige måder gennem dagen.
Her kan Smoons lymferulle sammen med olie være en dejlig del af din daglige rutine, hvor du arbejder med rolige bevægelser fra benene op mod kroppen og samtidig giver dig selv mulighed for at mærke vævet, musklerne og de områder, der føles særligt spændte eller tunge.
Jeg vil gerne have, at du betragter det som en måde at skabe kontakt til kroppen på frem for endnu en opgave, du skal nå, og måske kan du bruge de minutter til at trække vejret lidt dybere, sænke tempoet og mærke, hvordan det føles at gøre noget godt for dig selv uden at skulle præstere.
For måske er det netop det, vi har glemt i vores travle hverdag, at kroppen ikke kun har brug for at blive trænet, men også for at blive mærket.
Dit åndedræt er en af lymfesystemets vigtigste medspillere
Jeg synes, det er fascinerende, hvor stor betydning noget så enkelt som vores vejrtrækning har for kroppen, og hvor lidt opmærksomhed vi egentlig giver den, når vi går gennem en almindelig dag.
Mellemgulvet er vores vigtigste åndedrætsmuskel, og når det bevæger sig op og ned, skaber det trykforandringer i brystkassen og bughulen, som blandt andet er med til at understøtte transporten af lymfevæske.
Men når vi har travlt, er bekymrede eller føler os pressede, kan vores vejrtrækning ændre sig, så vi trækker vejret hurtigere og mere overfladisk, samtidig med at vi spænder i maven, brystkassen og skuldrene.
Og måske er det netop derfor, jeg synes, åndedrættet er et af de vigtigste steder at begynde, når vi arbejder med kroppen.
For du kan sagtens bruge mange forskellige massageredskaber, gå ture og lave øvelser, men hvis du samtidig lever med et konstant højt tempo og næsten aldrig giver dig selv tid til at mærke dit åndedræt, går du glip af en vigtig del af kroppens naturlige bevægelse.
Prøv engang at lægge en hånd på brystkassen og en hånd på maven, mens du sidder eller ligger et roligt sted, og mærk, hvordan luften bevæger sig ind og ud, uden at du forsøger at kontrollere den.
Måske opdager du, at det er svært at lade maven bevæge sig, fordi du er vant til at holde den inde, eller at du næsten automatisk trækker skuldrene op, hver gang du tager en dybere indånding.
Og måske opdager du også, hvor uvant det føles bare at sidde stille og være til stede i kroppen uden samtidig at skulle gøre noget andet.
Det er interessant, for mange af os har så travlt med at gøre noget for vores sundhed, at vi næsten har glemt, hvordan det føles bare at være i kroppen.
Lymfedrænage derhjemme – fem minutter til dit lymfesystem
Jeg kunne godt tænke mig at invitere dig til at prøve en lille sekvens, hvor du giver kroppen mulighed for at bevæge sig, samtidig med at du arbejder med åndedrættet og skaber kontakt til de områder, der spiller en vigtig rolle for kroppens naturlige væsketransport.
Det behøver ikke tage lang tid, og du skal ikke tænke på det som endnu en opgave, du skal nå, men som fem minutter, hvor du giver dig selv lov til at mærke kroppen.
Det første minut begynder du omkring skuldrene og halsen, hvor du lader skuldrene rulle langsomt, bevæger nakken blidt fra side til side og mærker, hvordan du kan skabe lidt mere plads omkring brystkassen, samtidig med at du slipper kæben og lader åndedrættet blive roligere.
Det andet minut arbejder du med mellemgulvet, hvor du lægger hænderne omkring de nederste ribben og trækker vejret roligt, så du mærker ribbenene bevæge sig ud til siderne, mens du lader udåndingen være afslappet og giver maven lov til at bevæge sig naturligt.
Det tredje minut bevæger du rygsøjlen og overkroppen, hvor du laver langsomme rotationer og sidebøjninger, så brystkassen, maven og ryggen får lov til at bevæge sig, og måske opdager du, hvor meget mere frit åndedrættet føles, når du ikke holder kroppen helt stille.
Det fjerde minut aktiverer du benenes muskelpumpe, hvor du kommer op på tæerne, sænker hælene igen og gentager bevægelsen i et roligt tempo, mens du mærker arbejdet i læggene og den naturlige bevægelse gennem anklerne.
Det femte minut bruger du til berøring og kontakt, hvor du tager lidt af Smoons massageolie og arbejder med blide strøg på benene eller omkring maven, eventuelt med lymferullen, mens du mærker forskellen på at gøre noget ved kroppen og gøre noget for kroppen.
Og når du er færdig, så prøv lige at stå stille et øjeblik og mærke, hvordan kroppen føles, uden at du behøver vurdere, om du har gjort det rigtigt, eller om der er sket en synlig forandring.
For måske er det netop den slags små pauser, der kan hjælpe os med at skabe en anden relation til kroppen, hvor vi ikke hele tiden forsøger at presse den til at præstere, men begynder at interessere os for, hvordan den faktisk har det.
Prøv at give dig selv syv dage med mere bevægelse
Jeg vil faktisk gerne udfordre dig til at prøve noget i en uge, hvor du ikke skal måle, veje eller vurdere din krop, men i stedet være nysgerrig på, hvordan den reagerer, når du begynder at give den lidt mere naturlig bevægelse gennem dagen.
Måske begynder du morgenen med fem minutters blid bevægelse og åndedræt, går en lille tur efter frokost eller aftensmad og bruger et par minutter med lymferullen og olie, når du kommer hjem.
Og måske prøver du samtidig at lægge mærke til, hvordan du har det på de dage, hvor du har meget travlt, og på de dage, hvor du giver dig selv lidt mere plads.
Føles benene anderledes, når du har bevæget dig mere gennem dagen?
Hvordan føles maven, når du giver dig selv tid til at spise i ro og lade åndedrættet bevæge sig frit?
Og hvordan reagerer kroppen, når du holder små pauser, før du bliver så træt, at du næsten ikke orker mere?
Jeg synes, det er spændende at begynde at opdage de små sammenhænge, fordi vi på den måde lærer vores egen krop bedre at kende frem for hele tiden at forsøge at følge endnu en opskrift på, hvordan vi burde leve.
Og måske opdager du, at det ikke nødvendigvis er de store forandringer, der gør den største forskel, men de små ting, du begynder at gøre igen og igen.
Måske er det ikke kun lymfen, der har brug for bevægelse
Jeg kunne godt tænke mig, at du næste gang, du vågner med et puffy ansigt, mærker en oppustet mave eller føler dig tung i benene, prøver at møde kroppen med lidt mere nysgerrighed, før du begynder at kritisere den.
For måske har du sovet anderledes, måske har dine hormoner ændret sig, måske har du siddet stille i mange timer, eller måske har du haft en periode, hvor du har været så optaget af alt det, du skulle nå, at du næsten har glemt at mærke kroppen.
Og måske kan du begynde at se dine daglige vaner i et lidt større perspektiv, hvor det ikke kun handler om at få kroppen til at se ud på en bestemt måde, men om at forstå, hvordan den arbejder, og hvad du selv kan gøre for at støtte dens naturlige funktioner.
For lymfesystemet arbejder for dig hver eneste dag, også når du sover, også når du sidder stille, og også når du er så optaget af alle dine opgaver, at du slet ikke tænker over det.
Det transporterer væske, spiller en vigtig rolle for immunforsvaret og er en del af det fantastiske samarbejde mellem kroppens mange systemer, som gør det muligt for os at bevæge os, leve og fungere.
Og måske er det netop det, jeg allerhelst vil have, at du tager med dig.
At din krop ikke bare er noget, du skal se på, vurdere og forsøge at ændre, men et levende system, der hele tiden arbejder for at skabe balance.
Jeg blev selv mindet om det, da jeg i en periode blev til “Fru Rulle”, og hvor jeg måtte erkende, at det ikke var nok at vide, hvad der var godt for kroppen, hvis jeg samtidig blev ved med at leve i et tempo, hvor jeg næsten aldrig gav mig selv mulighed for at mærke den.
Og måske er det netop derfor, jeg synes, vi skal holde op med at betragte kroppens signaler som noget, der bare skal fjernes, og i stedet begynde at interessere os for, hvad de kan fortælle os om vores vaner, vores behov og den måde, vi lever på.
Så næste gang du mærker, at kroppen føles tung, så prøv at spørge dig selv, hvad den har brug for, og om der er noget i din hverdag, du kunne begynde at gøre anderledes.
Måske har du brug for mere bevægelse, måske har du brug for at trække vejret lidt friere, og måske har du brug for at holde op med at bære så meget ansvar, at du næsten ikke har plads til dig selv.
For du kan ikke kontrollere dig til balance, og du kan heller ikke kritisere din krop til at få det bedre.
Dit lymfesystem er skabt til bevægelse. Spørgsmålet er, om du også giver dig selv lov til at bevæge dig videre.
Måske er det ikke kun lymfen, der har brug for at komme i bevægelse, men også dine vaner, dine grænser og den måde, du møder dig selv på.