Forestil dig, at du vågner en morgen og føler dig fuld af energi, har lyst til at bevæge dig, være sammen med andre mennesker, tage initiativ og kaste dig over alt det, du har gået og tænkt på, og at du så bare en uge senere vågner og føler dig tungere i kroppen, mere følsom, mindre social og måske slet ikke har lyst til den træning, du ellers plejer at elske.
Hvad er det første, du tænker?
Måske tænker du, at du er blevet doven, at du skal tage dig sammen, at du har spist forkert, eller at du simpelthen ikke forstår, hvorfor du ikke bare kan have det samme overskud hele tiden.
Og så begynder den indre samtale, som jeg tror, rigtig mange kvinder kender.
Hvorfor er jeg så træt? Hvorfor er min mave så stor? Hvorfor bliver jeg irriteret over alting? Hvorfor kan jeg ikke bare tage mig sammen?
Men prøv lige at tænke over, hvor mærkeligt det egentlig er, at vi forventer, at vores krop skal fungere præcis på samme måde hver eneste dag, når vi samtidig ved, at vores hormoner bevæger sig gennem en cyklus, hvor de stiger og falder, påvirker hinanden og skaber forandringer i både kroppen og hjernen.
Vi accepterer uden videre, at naturen har sine årstider, at træerne ikke blomstrer hele året, og at der er perioder med vækst, aktivitet, modning og hvile, men når det kommer til vores egen krop, forventer vi tilsyneladende, at det skal være sommer hele tiden.
At vi skal være produktive, glade, overskudsagtige, seksuelle, sociale og klar til at præstere, uanset hvor vi befinder os i vores cyklus.
Og hvis vi ikke er det, begynder vi at kritisere os selv.
Men hvad nu, hvis din cyklus ikke er noget, der forstyrrer dit liv, men faktisk kan hjælpe dig med at forstå, hvordan du gerne vil leve det?
Tænk, hvad din krop egentlig er i stand til
Jeg synes nogle gange, vi glemmer at stoppe op og blive imponerede over vores egen krop, for tænk lige over, hvad der egentlig foregår under overfladen, uden at vi behøver tænke over det eller aktivt gøre noget for at få det til at ske.
Gennem en stor del af vores liv gennemgår kroppen en utrolig kompleks hormonel proces, hvor hjernen kommunikerer med æggestokkene, hvor et æg kan modnes og frigives, og hvor livmoderen opbygger en slimhinde, som kan være med til at skabe de rette betingelser for, at et nyt liv kan begynde.
Din krop koordinerer et samspil mellem hormoner, organer og væv, og selvom cyklussen naturligvis kan variere og nogle gange blive forstyrret, er det fascinerende, hvor meget der foregår, uden at vi lægger mærke til det.
Og det mest fantastiske er måske, at denne rytme er en del af det biologiske grundlag for, at vi kan skabe et nyt menneske.
Et menneske med sit eget hjerte, sin egen hjerne, sine egne følelser og en helt unik historie, der begynder som en lille samling celler i en kvindes krop.
Prøv lige at lade den tanke synke ind.
Vi taler så meget om menstruation, PMS, oppustethed og humørsvingninger, at vi nogle gange helt glemmer, hvilken utrolig evne der ligger bag den proces, vi ofte betragter som besværlig.
Og selvom det selvfølgelig ikke er alle kvinder, der kan eller ønsker at blive gravide, ændrer det ikke ved, hvor imponerende den kvindelige fysiologi er.
Jeg synes, der ligger noget smukt i at begynde at betragte sin cyklus med lidt mere respekt og nysgerrighed, frem for kun at interessere sig for den, når den skaber ubehag.
For måske har vi været så optaget af at kontrollere kroppen, at vi har glemt at værdsætte den.
Cyklussens fire faser – fire muligheder for at forstå dig selv
Din cyklus er styret af et fint samspil mellem hjernen, æggestokkene og hormonerne østrogen og progesteron, som blandt andet har betydning for ægløsning, livmoderslimhinden og de forandringer, der sker gennem måneden.
Men hormonerne arbejder ikke kun i underlivet, for de indgår også i samspillet med hjernen, nervesystemet, kroppens temperaturregulering, væskebalance og søvn, og derfor kan du opleve, at både din energi, dit humør og din fysiske fornemmelse af kroppen ændrer sig.
Vi taler ofte om fire faser, menstruationen, follikelfasen, ægløsningen og lutealfasen, og selvom menstruationen rent fysiologisk ligger i begyndelsen af follikelfasen, kan det være en fin måde at forstå de forskellige hormonelle skift på.
Men jeg vil gerne have, at du husker, at faserne ikke er fire faste personligheder, som du skal forsøge at passe ind i, og at du ikke behøver begynde at leve efter endnu en kalender, der fortæller dig, hvordan du burde have det på bestemte dage.
For nogle kvinder mærker meget tydelige forskelle gennem måneden, mens andre næsten ikke oplever nogen forandringer, og selv hos den samme kvinde kan oplevelsen være forskellig fra måned til måned.
Det interessante er derfor ikke, hvordan du burde have det.
Det interessante er, hvordan du faktisk har det.
Menstruationen – når kroppen giver dig mulighed for at sænke tempoet
Når menstruationen begynder, er østrogen og progesteron faldet, og livmoderen udskiller den slimhinde, der er blevet opbygget gennem den foregående cyklus, mens livmoderens muskler trækker sig sammen for at hjælpe slimhinden ud, hvilket hos nogle kvinder kan være forbundet med smerter, tyngde i underlivet og et større behov for ro.
Men det interessante er måske ikke kun, hvad der sker i livmoderen, for jeg synes også, vi skal begynde at undersøge, hvordan vi reagerer, når kroppen ikke har det samme overskud som normalt.
Måske har du planlagt en hård træning, en travl arbejdsdag og en middag med veninderne, og selvom du allerede fra morgenstunden mærker, at kroppen føles tung, og at du egentlig helst ville have en roligere dag, fortsætter du alligevel, fordi du ikke synes, du kan tillade dig at ændre dine planer.
Og måske begynder du samtidig at blive irriteret på dig selv, fordi du ikke bare kan tage dig sammen og have det samme overskud, som du havde ugen før.
Men hvorfor er det egentlig så svært at acceptere, at vi nogle gange har brug for mindre?
Måske voksede du op med en mor, der altid havde travlt, og hvor man ikke satte sig ned, før alt var ordnet, eller måske lærte du tidligt, at det var vigtigt at være dygtig, hjælpsom og aldrig gøre sig besværlig, og at det var langt bedre at tage sig sammen end at mærke efter.
Så når kroppen i dag beder om lidt mere ro, kommer den gamle stemme frem og fortæller dig, at du skal fortsætte, fordi du jo sagtens kan klare det, hvis du bare tager dig sammen.
Men hvad nu, hvis du i stedet begyndte at undersøge, hvad du faktisk har brug for, og gav dig selv lov til at træffe et valg uden bagefter at kritisere dig selv for det?
Måske har du lyst til at træne, og måske får du det fantastisk af at bevæge dig, men måske ville du have mere glæde af en rolig tur, bevægelse gennem bækkenet og hofterne eller en blid massage af maven, hvor du får mulighed for at mærke kroppen på en anden måde.
I kinesisk medicin forbindes menstruationen med blodets bevægelse og kroppens evne til at skabe balance mellem aktivitet og restitution, og i kropsterapien arbejder vi blandt andet med bækkenet, lænden, mellemgulvet og de spændingsmønstre, der kan påvirke vores oplevelse af kroppen.
Måske opdager du, at du spænder i maven, når du har travlt, eller at du holder vejret og trækker skuldrene op, når du forsøger at komme igennem noget, der er ubehageligt, og måske bliver det først tydeligt, når du giver dig selv tid til at bevæge kroppen langsommere.
Her kan du eksempelvis bruge Smoons massageolie til en rolig massage omkring maven og hofterne, hvor du arbejder med blide cirkulære bevægelser og lader åndedrættet bevæge sig helt ned mod bækkenet, eller du kan bruge lymferullen sammen med olie på benene, hvis kroppen føles tung, og du har lyst til at arbejde med cirkulationen.
Men jeg vil gerne have, at du husker, at det ikke er selve redskabet eller bevægelsen, der er det vigtigste.
Det er den måde, du møder dig selv på, mens du gør det.
For du kan godt gøre noget godt for kroppen og samtidig være hård ved dig selv, hvis du hele tiden tænker, at du burde gøre mere, gøre det bedre eller hurtigere komme tilbage til den udgave af dig selv, der har masser af energi.
Du bliver ikke et stærkere menneske af altid at ignorere dine behov. Nogle gange viser styrken sig netop ved, at du tør tage dem alvorligt.
Follikelfasen – når energien begynder at vende tilbage
Efter menstruationens begyndelse modnes folliklerne i æggestokkene, og østrogen stiger typisk gradvist frem mod ægløsningen, hvilket hos nogle kvinder kan være forbundet med mere energi, større initiativ og lyst til aktivitet.
Måske kender du følelsen af, at du pludselig har lyst til at tage fat på projekter, du har udskudt, at kroppen føles lettere, og at du får mere lyst til at være sammen med andre mennesker, og måske opdager du, at du har langt mere lyst til at udfordre dig selv fysisk.
Du begynder måske at planlægge, rydde op, tage initiativ og få idéer, og det, der virkede uoverskueligt for få dage siden, føles pludselig langt mere overkommeligt.
Og her synes jeg, det kan være interessant at bruge den energi, når den er der, for hvorfor ikke glæde sig over de perioder, hvor kroppen føles stærk, og hvor man har lyst til at bevæge sig mere, tage initiativ og kaste sig ud i noget nyt?
Men jeg vil også gerne have, at du lægger mærke til noget andet, for måske begynder du samtidig at tænke, at det er sådan her, du burde have det hele tiden, og at den energiske, effektive og overskudsagtige udgave af dig er den rigtige, mens den mere rolige og følsomme udgave er noget, du skal forsøge at komme væk fra.
Og så er vi tilbage ved den samme gamle forestilling om, at vi kun er gode nok, når vi præsterer.
Jeg synes, vi skal holde op med at gøre vores forskellige behov til et spørgsmål om, hvilken udgave af os selv der er bedst, for du er ikke mere værd, fordi du har masser af energi, og du er heller ikke mindre værd, fordi du har brug for ro.
Når du har lyst til at bruge kroppen mere aktivt, kan du arbejde med styrke, mobilitet og større bevægelser gennem rygsøjlen, hofterne og bækkenet, og du kan bruge Smoons bindevævsrulle sammen med massageolie på større områder af kroppen eller den store krops-gua sha med olie til massage af ben, hofter og mave.
Men prøv at lade bevægelsen komme fra lysten til at bruge kroppen frem for følelsen af, at du skal rette noget ved den, for der er en verden til forskel på at bevæge sig, fordi man elsker følelsen af at være stærk, og på at bevæge sig, fordi man ikke synes, man er god nok, som man er.
Ægløsningen – når kroppen minder dig om sin fantastiske evne til at skabe liv
Omkring ægløsningen når østrogen typisk et højt niveau, og en stigning i hormonet LH er med til at udløse, at et modent æg frigives fra æggestokken.
Det er den mest fertile periode i cyklussen, og nogle kvinder oplever samtidig ændringer i deres seksuelle lyst, sociale energi eller følelsen af at have mere overskud.
Men prøv lige at tænke over, hvad der egentlig sker.
Et æg, som har været under udvikling i æggestokken, frigives og kan blive befrugtet, og hvis de rette betingelser er til stede, kan det blive begyndelsen på et helt nyt menneske, og jeg synes, det er noget af det mest fascinerende ved kvindekroppen, at så meget kan foregå uden for vores bevidsthed, mens vi samtidig kan mærke hormonernes forandringer på så mange forskellige måder.
Og måske kan denne fase også være en anledning til at interessere sig lidt mere for sin egen lyst, ikke kun den seksuelle lyst, men lysten til livet, til kontakt, til bevægelse, til at skabe noget og til at mærke sig selv.
For hvornår har du egentlig sidst spurgt dig selv, hvad du virkelig har lyst til, uden først at tænke på, hvad der forventes af dig, hvad der ville være fornuftigt, eller hvad andre mennesker ville synes var en god idé?
Måske har du gennem mange år været så optaget af at være en god mor, partner, veninde og kollega, at du er blevet fantastisk dygtig til at mærke andre menneskers behov, men knap så god til at mærke dine egne.
Du ved måske præcis, hvad din partner har brug for, hvornår dine børn er pressede, og hvordan du får alle omkring dig til at føle sig godt tilpas, men når nogen spørger, hvad du selv har lyst til, skal du pludselig tænke dig om.
Og måske er det på tide at begynde at interessere dig lidt mere for, hvad der gør dig levende.
I kinesisk medicin arbejder vi med forståelsen af, at leverens energi skal kunne bevæge sig frit, og at vores evne til at udtrykke os og bevæge os i den retning, vi ønsker, er en vigtig del af vores balance.
Jeg synes, det giver et interessant perspektiv på, hvor ofte vi holder os selv tilbage, ikke fordi vi ikke ved, hvad vi ønsker, men fordi vi er bange for at fylde for meget, skuffe andre eller gøre noget, der bryder med de forventninger, vi har levet efter i mange år.
Måske lærte du allerede som barn, at det var bedst at være sød, nem og ikke stille for mange krav, og måske har du taget den måde at være i verden på med dig ind i voksenlivet, hvor du stadig kan mærke en lille uro, hver gang du vælger dig selv.
Men hvad nu, hvis du begyndte at betragte din lyst som noget, der også fortjener plads, og ikke kun som noget, du kan tage dig af, når alle andre har fået deres behov opfyldt?
Måske mangler du ikke lyst. Måske har du bare vænnet dig til at sætte den nederst på listen.
Lutealfasen – når kroppen bliver mere følsom, og du måske får brug for tydeligere grænser
Efter ægløsningen producerer det gule legeme progesteron og også østrogen, og progesteron er blandt andet med til at forberede livmoderslimhinden på en eventuel graviditet og påvirker kroppens temperaturregulering.
Hos nogle kvinder kan denne fase være forbundet med mere træthed, ømme bryster, ændret appetit, væskeophobning, oppustethed eller større følelsesmæssig følsomhed, især når hormonniveauerne falder i dagene op til menstruationen.
Og her tror jeg, rigtig mange kvinder kan genkende sig selv.
Måske har du en periode, hvor du pludselig bliver mere irritabel, lettere får tårer i øjnene eller mærker, at du ikke har det samme overskud til alle de ting, du normalt får til at fungere.
Din partner efterlader endnu en gang noget, du skal rydde op efter, en kollega beder dig om at tage en opgave, der egentlig ikke er din, eller dine børn forventer, at du ordner alting, og pludselig bliver du langt mere frustreret, end du plejer.
Og bagefter tænker du måske, at det bare er hormonerne, der får dig til at overreagere.
Men jeg synes, det er interessant at undersøge, hvad du egentlig reagerede på, for måske har du været træt af den situation længe, men haft mere overskud til at ignorere den, og måske bliver din irritation tydeligere, når kroppen er mere følsom.
Det betyder ikke, at hormonerne automatisk fortæller dig sandheden om dit liv, men måske kan de gøre dig mere opmærksom på noget, du har brug for at undersøge.
Måske har du sagt ja til for meget, måske har du brug for mere hjælp, eller måske er der en samtale, du har udskudt, fordi du ikke har lyst til at skabe konflikt.
I kinesisk medicin forbindes leverens energi med den frie bevægelse og med følelser som frustration og vrede, og her synes jeg, det er interessant at undersøge, hvordan vi gennem livet kan lære at holde vores reaktioner tilbage for at bevare roen omkring os.
For måske har du lært, at det er bedst at være forstående, rummelig og nem at være sammen med, og måske har du derfor vænnet dig til at overhøre dine egne grænser, indtil du en dag ikke længere kan holde irritationen tilbage.
Og måske handler det ikke kun om, at du skal lære at håndtere dine følelser bedre, men også om, at du skal begynde at tage dem lidt mere alvorligt.
Når kroppen samtidig føles tung, spændt eller oppustet, kan du arbejde med rolige bevægelser gennem bækkenet og rygsøjlen, en blid mavemassage med Smoons massageolie, eller bruge lymferullen sammen med olie på benene og maven.
Men prøv samtidig at spørge dig selv, hvad du har brug for, og om der er noget i dit liv, du kunne begynde at gøre lidt anderledes.
For måske skal du ikke bruge al din energi på at blive bedre til at rumme det hele. Måske skal du begynde at vælge, hvad du overhovedet har lyst til at rumme.
Oppustet mave i cyklussen – hvad er det egentlig, du ser?
Jeg tror, rigtig mange kvinder kender følelsen af at vågne en morgen, kigge ned ad sig selv og opdage, at maven pludselig føles større, bukserne strammer, brysterne er ømme, og kroppen virker tungere end normalt, selvom man egentlig ikke har gjort noget anderledes end ugen før.
Og næsten før vi når at registrere, hvordan kroppen føles, er vi begyndt at vurdere, hvordan den ser ud.
Måske stiller du dig foran spejlet, trækker maven ind, vender dig lidt til siden og begynder at tænke over, hvad du har spist, om du har taget på, eller om du skulle have været lidt mere disciplineret med din træning, og på ganske få sekunder er du gået fra at mærke din krop til at kritisere den.
Men hormonelle forandringer gennem cyklussen kan påvirke både væskebalancen og fordøjelsen, og nogle kvinder oplever derfor, at maven bliver mere oppustet, at tarmen arbejder anderledes, eller at kroppen holder mere på væsken i bestemte perioder, hvilket betyder, at den mave, du står og er utilfreds med i dag, måske føles helt anderledes om nogle dage.
Og her synes jeg, der er noget, vi virkelig skal begynde at interessere os for, for hvorfor er vores første reaktion så ofte at finde noget, der skal rettes, i stedet for at være nysgerrige på, hvad kroppen egentlig er i gang med?
Tænk, hvis du næste gang, du mærker den oppustede mave, lod være med straks at trække den ind og i stedet lagde hænderne på den, trak vejret roligt og begyndte at undersøge, om den føles spændt, øm, tung eller bare anderledes end normalt, uden at du samtidig behøver beslutte, at den er forkert.
For det er faktisk to vidt forskellige måder at møde sig selv på, hvor den ene begynder med kritik og ønsket om at ændre noget, mens den anden begynder med kontakt og et ønske om at forstå.
Og det er netop derfor, jeg holder så meget af at arbejde med berøring og massage, fordi vi gennem hænderne kan skabe en helt anden opmærksomhed på kroppen end den, vi får, når vi står foran spejlet og vurderer den udefra.
Når du eksempelvis bruger Smoons castorolie til en langsom mavemassage, vil jeg gerne have, at du gør det til mere end en rutine, hvor du forsøger at få maven til at blive fladere eller mindre oppustet, for det interessante er også, hvad der sker, når du giver dig selv tid til at mærke området omkring navlen, under ribbenene og ned mod bækkenet, mens du lader åndedrættet få plads.
Maven er et område, hvor mange af os ubevidst holder spændinger, ikke mindst når vi er pressede, forsøger at kontrollere vores følelser eller går gennem dagen med et konstant højt tempo, og måske opdager du først, hvor meget du holder maven inde eller spænder i mellemgulvet, når du begynder at arbejde med den.
Du kan lade hænderne bevæge sig langsomt i cirkler over maven, mærke hvordan huden og vævet bevæger sig under fingrene, og efterfølgende bruge den store krops-gua sha sammen med olie til blide strøg omkring maven og hofterne, hvor du ikke forsøger at tvinge noget til at slippe, men giver kroppen mulighed for at bevæge sig mere frit.
Jeg synes, der ligger noget næsten symbolsk i at bruge tid på et område af kroppen, som så mange kvinder har brugt år på at skjule, holde inde eller ønske var anderledes, for måske handler det ikke kun om at få en blødere mave, men også om at få et lidt blødere forhold til sig selv.
At udfordre dig selv er ikke det samme som at være hård ved dig selv
Der er noget, jeg synes, vi skal have gjort op med, og det er forestillingen om, at vi kun udvikler os, hvis vi hele tiden presser os selv, og at vi på en eller anden måde bliver svagere mennesker, hvis vi begynder at lytte mere til vores behov.
For jeg tror på, at vi har brug for at udfordre os selv, både fysisk, mentalt og følelsesmæssigt, og jeg synes, det er fantastisk, når vi tør bevæge os ud af det velkendte, mærke vores styrke, lære noget nyt og opdage, at vi faktisk kan meget mere, end vi troede.
Men der er en verden til forskel på at udfordre sig selv, fordi man tror på sine muligheder, og på at presse sig selv, fordi man inderst inde ikke synes, man er god nok.
Og den forskel begynder ofte længe før, du står i træningscentret eller skal tage en vigtig beslutning, for den begynder i den måde, du taler til dig selv på, når du vågner om morgenen, i de tanker, du får, når du ser dig selv i spejlet, og i den måde, du reagerer på, når noget ikke går, som du havde planlagt.
Forestil dig, at du har besluttet dig for at træne, men vågner efter en dårlig nat, føler dig tung i kroppen og ikke rigtig har overskud, og at du med det samme begynder at fortælle dig selv, at du er doven, at du aldrig får resultater, hvis du ikke tager dig sammen, og at du burde kunne klare det samme som i sidste uge.
Måske tager du afsted alligevel, gennemfører træningen og føler dig tilfreds bagefter, men prøv lige at lægge mærke til, hvad det var, der fik dig afsted.
Var det lysten til at bevæge dig og mærke din styrke, eller var det frygten for ikke at være god nok?
For selvom handlingen kan være præcis den samme, er den indre oplevelse vidt forskellig, og du kan godt gennemføre en hård træning med respekt for kroppen, ligesom du kan vælge en rolig dag uden at være doven.
Derfor synes jeg, vi skal interessere os langt mere for vores indstilling end for, om vi gør det ene eller det andet.
Og det gælder ikke kun træning, men også den måde, du arbejder på, den måde, du er mor, partner eller veninde på, og den måde, du forsøger at leve op til alle de forventninger, du måske har samlet op gennem livet.
Måske har du vænnet dig til at stå op og allerede inden morgenmaden tænke på alt det, du skal nå, og måske går du gennem dagen med en følelse af hele tiden at være lidt bagud, selvom du faktisk når utrolig meget.
Du spiser hurtigt, svarer på beskeder, mens du laver noget andet, bliver utålmodig, når tingene ikke går hurtigt nok, og mærker måske først om aftenen, hvor anspændt du egentlig har været.
Og hvis du endelig sætter dig ned, begynder tankerne måske straks at fortælle dig, at du burde bruge tiden på noget mere fornuftigt.
Men hvem har egentlig bestemt, at dit liv skal leves i det tempo, og hvornår begyndte du at betragte ro som noget, du først har fortjent, når alt andet er ordnet?
Jeg tror, mange af os har lært nogle bestemte måder at være i verden på, som vi tager med os ind i voksenlivet uden nødvendigvis at stille spørgsmål ved dem, og måske har du lært, at du skal være dygtig for at blive anerkendt, at du skal være hjælpsom for at være elsket, eller at du skal have styr på alting for at føle dig tryg.
Så du bliver ved med at presse dig selv, ikke nødvendigvis fordi nogen beder dig om det, men fordi du har gjort kravene til en del af din egen indre stemme.
Og den stemme følger dig overalt, hvor den fortæller dig, at du burde være mere effektiv, mere tålmodig, mere veltrænet, mere nærværende og mere overskudsagtig, og selv når du gør noget godt for dig selv, finder den ofte en måde at fortælle dig, at du kunne have gjort lidt mere.
Du gik en tur, men burde have løbet. Du trænede en halv time, men burde have trænet en hel. Du sagde nej til en aftale, fordi du var træt, men brugte resten af aftenen på at have dårlig samvittighed.
Og her synes jeg, vi skal begynde at stille os selv nogle lidt mere udfordrende spørgsmål.
Er det virkelig dig selv, du forsøger at udvikle, eller forsøger du hele tiden at bevise, at du er god nok?
For hvis din motivation hele tiden kommer fra en følelse af ikke at være tilstrækkelig, risikerer du, at selv de ting, du gør for din sundhed, bliver endnu en måde at kritisere dig selv på.
Det interessante er, at den måde, du møder dig selv på, ofte også viser sig i den måde, du møder andre mennesker og livet omkring dig.
Hvis du hele tiden kræver, at du selv skal være effektiv, stærk og have styr på alting, kan du måske også blive utålmodig, når andre mennesker ikke lever op til dine forventninger, eller når livet pludselig bevæger sig i en anden retning end den, du havde planlagt.
Måske bliver du irriteret over din partner, fordi han ikke gør tingene på din måde, eller over dine børn, fordi de ikke reagerer hurtigt nok, og måske opdager du, at den samme hårdhed, du bruger over for dig selv, også kommer til udtryk i dine relationer.
For vores indstilling til os selv er sjældent isoleret fra resten af livet, men påvirker vores tempo, vores forventninger, vores måde at kommunikere på og vores evne til at være til stede, også når tingene ikke går, som vi havde forestillet os.
Og måske er det netop derfor, jeg synes, arbejdet med kroppen er så interessant, fordi du kan begynde at opdage nogle af de mønstre, du ellers bare lever videre i uden at tænke over dem.
Når du arbejder med åndedrættet, bevæger rygsøjlen, løsner kæben eller mærker spændingerne i maven, kan du begynde at registrere, hvor ofte du holder dig selv tilbage, spænder op eller forsøger at kontrollere noget, som måske slet ikke behøver så meget kontrol.
Og måske opdager du, at du ikke behøver ændre hele dit liv for at begynde at møde dig selv anderledes, men at du kan begynde med at sænke tempoet, når du spiser, tale lidt venligere til dig selv, når noget ikke lykkes, eller give dig selv lov til at ændre en plan uden at gøre det til et nederlag.
For det handler ikke om at blive et menneske uden ambitioner eller disciplin, men om at lade ambitionerne komme fra et sted, hvor du tror på dig selv, frem for et sted, hvor du hele tiden forsøger at rette på dig selv.
Du skal ikke holde op med at udfordre dig selv. Du skal holde op med at bruge udfordringerne som en undskyldning for at være hård ved dig selv.
Efter overgangsalderen – hvem er du, når cyklussen ændrer sig?
Der er en periode i kvindelivet, som jeg synes, vi stadig taler alt for lidt om, og det er tiden efter overgangsalderen, hvor menstruationen er ophørt, ægløsningen ikke længere finder sted, og kroppens hormonelle rytme har forandret sig grundlæggende.
For det er jo ikke bare menstruationen, der forsvinder.
Østrogen og progesteron ændrer sig markant, og det kan påvirke alt fra slimhinder, hud og bindevæv til søvn, temperaturregulering, muskelmasse og den måde, kroppen fordeler fedt på.
Måske oplever du, at huden bliver mere tør, at slimhinderne føles anderledes, at maven ændrer form, eller at kroppen ikke længere reagerer på træning og kost på præcis samme måde, som den gjorde tidligere.
Og måske er det ikke kun de fysiske forandringer, der udfordrer dig, for måske begynder du også at tænke over, hvad det egentlig betyder at være kvinde, når du ikke længere befinder dig i den fertile del af livet.
Vi lever stadig i en kultur, hvor ungdom, glat hud, seksualitet og et bestemt udseende fylder utrolig meget, og hvor kvinder nogle gange næsten umærkeligt bliver gjort mindre synlige, efterhånden som de bliver ældre.
Måske mærker du det, når du ser reklamer, hvor kvindelig skønhed næsten altid forbindes med ungdom, eller når samtaler om overgangsalderen hurtigt kommer til at handle om tørre slimhinder, hedeture, ekstra kilo og alt det, vi angiveligt mister.
Og måske begynder du selv at bruge de ord om din krop.
Jeg er blevet gammel. Min hud er blevet slap. Min mave er ikke, som den var. Jeg føler mig ikke længere attraktiv.
Men prøv lige at tænke over, hvad det gør ved dig at møde dig selv med den fortælling hver eneste dag.
For ja, kroppen forandrer sig, og ja, hormonerne har stor betydning for de forandringer, vi oplever, men hvorfor skal det automatisk betyde, at vi begynder at betragte os selv som mindre værdifulde, mindre attraktive eller mindre interessante?
Hvem har egentlig bestemt, at kvindens værdi skal være så tæt forbundet med hendes ungdom og hendes evne til at skabe børn?
Jeg synes, det er tankevækkende, at vi kan bruge så mange år på at udvikle os, lære os selv at kende, skabe relationer, opbygge erfaring og finde ud af, hvad der virkelig betyder noget for os, og at vi så samtidig kan komme til at betragte os selv som mindre interessante, netop når vi har fået så meget mere at byde på.
For tænk lige over, hvad du faktisk har med dig.
Alle de erfaringer, du har gjort dig, de mennesker, du har elsket, de beslutninger, du har truffet, de fejl, du har lært af, og alle de gange, du har rejst dig igen, når livet ikke gik, som du havde håbet.
Alt det er også en del af din krop og din historie.
Og måske kan denne fase blive en anledning til at begynde at interessere sig lidt mere for nogle andre værdier end dem, vi har været så optaget af tidligere.
Måske handler det ikke længere så meget om at blive valgt, være attraktiv i andres øjne eller leve op til bestemte forventninger, men om at finde ud af, hvad du selv har lyst til at bruge din tid og din energi på.
Måske får du lyst til at prioritere dine relationer anderledes, sige nej til det, der dræner dig, eller begynde at gøre nogle af de ting, du i årevis har udskudt, fordi der altid var nogen eller noget, der kom først.
Og måske begynder du at opdage, at der faktisk ligger en særlig frihed i ikke længere at skulle leve op til alle de forestillinger, du havde om, hvordan en kvinde burde være.
Det betyder ikke, at vi skal romantisere overgangsalderen eller lade som om, de hormonelle forandringer ikke kan være udfordrende, for det kan de bestemt, og jeg synes også, vi skal tage de fysiske symptomer alvorligt og arbejde aktivt med vores sundhed.
Men jeg synes samtidig, vi skal passe på med at gøre denne del af kvindelivet til en lang fortælling om alt det, vi mister.
For måske kan vi også begynde at interessere os for alt det, vi har mulighed for at udvikle.
Mere selvindsigt, større frihed, tydeligere grænser og måske en anden form for selvtillid, der ikke længere er så afhængig af, hvordan vi ser ud, eller hvad andre mennesker tænker om os.
I kinesisk medicin arbejder vi med forståelsen af, at kvindens liv bevæger sig gennem forskellige faser, hvor kroppens energi og behov ændrer sig, og hvor hver fase har sine egne kvaliteter.
Jeg synes, det er en smuk måde at betragte kvindelivet på, fordi vi ikke behøver se forandringerne som et tab af den kvinde, vi engang var, men som en mulighed for at lære den kvinde at kende, vi er blevet.
Og her bliver det kropsterapeutiske arbejde mindst lige så relevant som tidligere, for kroppen har stadig brug for bevægelse, styrke, berøring, cirkulation og kontakt, og måske bliver det endnu vigtigere at arbejde med bindevævet, musklerne og nervesystemet på en måde, der både udfordrer og støtter kroppen.
Du kan eksempelvis bruge Smoons bindevævsrulle sammen med massageolie til at arbejde med spændinger i ben, hofter, ryg og arme, bruge lymferullen med olie som en del af din daglige kropspleje eller give dig selv tid til en langsom massage med castorolie, hvor du ikke forsøger at få kroppen til at ligne den, du havde for tyve år siden, men giver opmærksomhed til den krop, du lever i nu.
For måske er det netop det, denne fase kan lære os, at vi godt må ønske os en stærk, smuk og sund krop uden samtidig at være i krig med de forandringer, der følger med livet.
Og måske er det på tide at stille os selv et lidt andet spørgsmål end det, vi så ofte kommer til at stille.
Ikke: Hvordan bliver jeg ved med at ligne den kvinde, jeg var?
Men: Hvem har jeg egentlig lyst til at være nu, hvor jeg har levet længe nok til at vide, hvad der virkelig betyder noget for mig?
For du er ikke færdig med at være kvinde, fordi din menstruation er ophørt, og du er heller ikke færdig med at være sanselig, seksuel, stærk, nysgerrig eller fuld af lyst til livet.
Du er bare et andet sted i det.
Og måske er der noget fantastisk i endelig at give dig selv lov til at være der.
Måske er dit hemmelige våben slet ikke det, du tror
Jeg kunne godt tænke mig, at du prøvede at forestille dig, hvordan dit forhold til kroppen ville være, hvis du holdt op med at betragte alle dens forandringer som noget, der skulle korrigeres, og hvis du i stedet begyndte at møde dig selv med den samme nysgerrighed, respekt og forståelse, som du måske allerede viser de mennesker, du holder af.
Forestil dig, at du ikke længere blev vred på dig selv, når du havde mindre energi, at du kunne møde en oppustet mave uden straks at kritisere den, og at du kunne acceptere, at du nogle dage havde lyst til at være sammen med hele verden og andre dage bare havde brug for at være dig selv.
Tænk, hvis du begyndte at interessere dig for, hvad der giver dig energi, hvad der dræner dig, hvornår du har brug for at være aktiv, og hvornår du har brug for at give dig selv lidt mere ro, og hvis du kunne træffe de valg uden hele tiden at skulle forsvare dem over for dig selv.
For måske handler det slet ikke om at lære at styre din cyklus, men om at lære at forstå den og opdage, at din krop ikke er skabt til at være fuldstændig ens hver eneste dag.
Og tænk, hvor fantastisk det egentlig er, at den gennem så mange år har haft en indbygget biologisk rytme, der blandt andet gør det muligt at skabe et nyt liv, og at den senere gennemgår endnu en stor forandring, hvor du får mulighed for at lære kroppen at kende på nye måder.
Jeg synes, vi skylder vores krop lidt mere respekt for det arbejde, den gør, og måske skylder vi også os selv at holde op med at bruge så meget energi på at være utilfredse med den.
For du kan godt være ambitiøs uden at være hård ved dig selv, du kan godt være stærk uden altid at skulle presse dig selv, og du kan godt ønske dig forandringer uden først at skulle gøre den krop, du har, forkert.
Din cyklus er ikke skabt for at irritere dig, begrænse dig eller stå i vejen for dit liv, men er en del af den fantastiske biologi, der gennem så mange år har gjort det muligt for kvindekroppen at skabe nyt liv.
Og måske kan du begynde at bruge den viden til noget langt større end at forstå, hvorfor du er træt, oppustet eller mere følsom på bestemte tidspunkter.
Måske kan du begynde at ændre den måde, du møder dig selv på.
Så næste gang kroppen føles anderledes, end du havde forventet, så prøv at møde den med et andet spørgsmål.
Ikke: Hvad er der nu galt med mig?
Men: Hvad har jeg brug for i dag, og hvordan kan jeg give mig selv det uden dårlig samvittighed?
Du behøver ikke være den samme kvinde hver eneste dag for at være en stærk kvinde.
Hold op med at kæmpe imod din rytme, hold op med at gøre dine behov forkerte, og hold op med at tale til dig selv, som om din krop er noget, der skal besejres.
Din krop har evnen til at skabe liv. Måske er det på tide, at du også giver den lov til at være med til at forme dit eget.
Vil du forstå din krop og dine hormoner endnu bedre?
I min e-bog Kvinde, forstå din krop – Hormoner gennem livet tager jeg dig med ind i hormonernes verden, hvor vi ser på, hvordan blandt andet østrogen, progesteron, kortisol, søvn, fordøjelse, nervesystem og bevægelse hænger sammen, og hvordan du med en kropsterapeutisk tilgang kan begynde at forstå kroppens signaler gennem de forskellige faser af kvindelivet.
For jo mere du forstår din krop, desto lettere bliver det at møde den med nysgerrighed, respekt og tillid frem for kritik.