Du kan sagtens have lagt noget bag dig i hovedet, mens din krop stadig reagerer, som om du står midt i det.
Du kan have tilgivet et menneske, afsluttet et forhold, forladt et stressende arbejde eller overbevist dig selv om, at det, der skete i din barndom, ikke længere betyder noget. Alligevel kan du mærke, hvordan maven trækker sig sammen, når nogen kritiserer dig, hvordan kæben låser, når du bliver vred, eller hvordan skuldrene spænder, når du igen føler, at det hele hviler på dig.
Og måske er du blevet så vant til de reaktioner, at du slet ikke længere stiller spørgsmål ved dem.
Du kalder det bare spændinger. Dårlig holdning. Alder. Stress.
Men hvad nu, hvis din krop fortæller dig noget om den måde, du har lært at leve på?
Hvad nu, hvis dine skuldre ikke kun handler om, at du sidder for meget foran computeren, men også om, at du er et menneske, der har svært ved at lægge ansvaret fra dig? For selv det, at du bliver siddende foran computeren i timevis uden at mærke, at kroppen har brug for en pause, fortæller måske noget om dine mønstre.
Hvorfor overhører du dine egne behov? Hvorfor skal du lige nå det sidste? Og hvorfor er det lettere at tage hensyn til alle andre end til dig selv?
Det er den slags spørgsmål, jeg synes, vi skal turde stille.
For vi er ikke kun et resultat af de oplevelser, vi har haft. Vi er også formet af de tanker, holdninger og overbevisninger, vi har taget med os, de følelser, vi har fået lov til at udtrykke, og dem, vi har lært at gemme væk.
Og måske vigtigst af alt: Vi er formet af de strategier, vi udviklede for at kunne være i det liv, vi stod i.
Det, der engang hjalp dig med at klare livet, kan være det samme mønster, der i dag holder dig fast.
I kropsterapi ser vi kroppen som mere end muskler og knogler. Vi ser på sammenhængen mellem dit nervesystem, dine oplevelser, dine følelser og den måde, du helt ubevidst bruger din krop på.
Og her bliver bindevævet utrolig interessant.
For bindevævet er ikke bare det, der holder kroppens fysiske strukturer sammen. Det er et levende og sansende væv, som tilpasser sig de belastninger og bevægelsesmønstre, vi udsætter det for gennem livet.
Så hvis du har brugt år på at spænde, holde igen, kontrollere og beskytte dig selv, er det værd at undersøge, hvordan disse mønstre også har påvirket din krop.
Ikke for at finde endnu noget, der er galt med dig.
Men for at forstå, hvorfor din krop gør, som den gør.
Når du bliver voksen, men kroppen stadig reagerer som det lille barn
Forestil dig, at du som lille pige oplevede, at der ikke rigtig var plads til dine følelser. Måske var der meget uro omkring dig, måske havde dine forældre nok at se til, eller måske lærte du hurtigt, at du fik mest anerkendelse, når du var sød, dygtig og nem.
Du behøver ikke have haft en traumatisk barndom for at have udviklet mønstre, som stadig påvirker dig.
Måske lærte du bare, at det var bedst ikke at gøre nogen kede af det. At du skulle være den fornuftige, den stærke eller den, der sørgede for, at alle andre havde det godt.
Og mens du lærte det mentalt, lærte din krop også noget.
Du lærte måske at holde gråden tilbage, spænde i maven, når der var konflikter, eller mærke efter, hvordan andre havde det, før du overhovedet mærkede dig selv.
Med tiden blev det så naturligt, at du holdt op med at opdage det.
Nu er du voksen. Du har måske familie, arbejde og et liv, hvor du egentlig har mulighed for at sige fra. Men alligevel kan du få dårlig samvittighed, når du vælger dig selv. Du kan mærke uro i maven, når nogen er utilfredse med dig, og du kan have svært ved at slappe af, hvis der er noget, du ikke har kontrol over.
Hvorfor?
Fordi vi ikke nødvendigvis slipper vores gamle reaktionsmønstre, bare fordi vi bliver ældre.
I kropsterapi kan vi beskrive det som en følelsesmæssig knude. En oplevelse eller en række oplevelser, der har skabt en forbindelse mellem bestemte følelser, overbevisninger og kropslige reaktioner.
Den knude kan blive et filter, som nye oplevelser bliver farvet igennem.
Måske reagerer du ikke kun på det, der sker i dag. Måske reagerer du også på noget, du engang lærte at frygte, undgå eller beskytte dig imod.
Og det er netop derfor, det ikke altid er nok at sige til sig selv: Nu skal jeg altså holde op med at bekymre mig. Nu skal jeg lære at sige fra. Nu skal jeg slappe af.
For du forsøger at ændre noget med dine bevidste tanker, som også er blevet et indlært mønster i dit nervesystem og din krop.
Du kan godt vide med hovedet, at du ikke længere behøver at være den lille pige, der tilpassede sig alle andre, og samtidig opdage, at din krop stadig gør præcis det samme.
Det er her, arbejdet med kroppen kan blive en vigtig del af forandringen.
Det, du tænker om dig selv, mærker din krop også
Men vores oplevelser er kun en del af historien.
Vi bliver også formet af alt det, vi lærer fra vores omgivelser. Af vores forældres holdninger, deres måde at håndtere konflikter på, deres forhold til følelser og deres forestillinger om, hvad det vil sige at være et godt menneske.
Måske voksede du op med, at man skal arbejde hårdt for at være noget værd. At man ikke skal beklage sig. At man skal tænke på andre før sig selv. Eller at det vigtigste er, at alle omkring én har det godt.
Det kan være værdier, der rummer noget smukt, men de kan også blive til indre krav, som vi ubevidst forsøger at leve op til hele livet.
Og hvad sker der med kroppen, hvis du konstant føler, at du skal præstere, være til rådighed eller have styr på alting?
Du er måske aldrig helt afslappet. Selv når du sidder stille, er du mentalt i gang med det næste, du skal nå. Du trækker vejret lidt højere oppe i brystet, spænder i maven uden at opdage det og holder skuldrene i en form for konstant beredskab.
Det er ikke nødvendigvis noget, du vælger bevidst. Det er blevet din måde at være i verden på.
Vores tanker og følelser påvirker nemlig kroppens fysiologi. Når vi oplever pres, bekymring eller fare, kan nervesystemet ændre muskelspænding, åndedræt, puls og hormonelle signaler. Og når bestemte reaktioner gentager sig gennem lang tid, kan de være med til at forme vores bevægelses- og spændingsmønstre.
Derfor synes jeg også, det er interessant at spørge, om vi nogle gange kommer til at kalde noget vores personlighed, som i virkeligheden også er en gammel overlevelsesstrategi.
Er du virkelig bare et menneske, der altid skal have kontrol? Eller lærte du engang, at kontrol var den bedste måde at skabe tryghed på?
Er du virkelig dårlig til at slappe af? Eller har din krop været i gang så længe, at ro næsten føles uvant?
Og er du virkelig bare sådan én, der altid spænder i skuldrene? Eller har du gennem mange år vænnet dig til at bære mere, end du egentlig behøver?
Det er spørgsmål, jeg synes, vi skal turde stille, når vi arbejder med kroppens sprog.
For oplevelser former os, tanker påvirker os, følelser bevæger os, og vores ubevidste mønstre er med til at bestemme, hvordan vi møder livet.
Det hele hænger sammen. Og det bringer os tilbage til bindevævet.
Hvad er bindevæv og fascia? Det levende netværk i din krop
Prøv at forestille dig, at vi kunne fjerne alt andet fra din krop og kun lade bindevævets strukturer stå tilbage. Du ville stadig kunne ane kroppens form og se et omfattende netværk af forbindelser, der løber på kryds og tværs.
Bindevæv er nemlig langt mere end det hvide væv, du måske har set omkring et stykke kød.
Det findes i mange former og med forskellige funktioner. Noget er stærkt og stabiliserende, andet er blødt og eftergiveligt. Sener forbinder muskler med knogler, ledbånd stabiliserer leddene, og fascien – som er en del af bindevævssystemet – danner sammenhængende lag omkring og mellem kroppens strukturer.
Bindevævet er blandt andet med til at:
Omslutte, adskille og forbinde vores muskler, så de kan arbejde sammen og glide i forhold til hinanden.
Forbinde muskler og knogler og overføre kraft, når vi bevæger os.
Stabilisere vores led og være med til at holde kroppens strukturer på plads.
Omslutte og understøtte vores organer, så de kan bevæge sig i forhold til de omkringliggende strukturer.
Danne støttevæv omkring nerver, blodkar og lymfekar.
Registrere træk, tryk og bevægelse gennem sanseceller og nerveender i vævet.
Bindevævet består blandt andet af kollagen, elastiske fibre, celler og en væskeholdig grundsubstans, som gør det muligt for vævet både at være stærkt og eftergiveligt.
Det er i virkeligheden en ret genial konstruktion. For kroppen skal kunne være stabil nok til at holde os oprejst og samtidig bevægelig nok til, at vi kan dreje os, bøje os, trække vejret, danse, løbe og bevæge os frit.
Og her kommer noget, jeg synes er særligt interessant.
Bindevævet er ikke kun noget, der holder os sammen. Det er også noget, vi sanser os selv igennem.
Fascien indeholder mange sensoriske nerveender, som er med til at fortælle nervesystemet om kroppens stilling, bevægelse, belastning og spænding. Derfor spiller vævet en rolle i vores kropsfornemmelse – altså vores evne til at mærke, hvor vi er, og hvordan vi har det i kroppen.
Har du prøvet at få en dyb behandling eller lave en langsom bevægelse, hvor du pludselig opdager en spænding, du slet ikke vidste, du havde?
Det er noget af det fascinerende ved at arbejde med kroppen. Vi kan blive opmærksomme på områder, som vi i hverdagen næsten har mistet kontakten til.
Og nogle gange er det ikke kun en fysisk spænding, vi opdager.
Hvad sker der med dit bindevæv, når du bruger et helt liv på at holde sammen på dig selv?
Prøv at tænke over, hvor mange gange på en almindelig dag du spænder i kroppen, uden at du egentlig opdager det.
Når du skynder dig. Når du bliver irriteret, men ikke siger noget. Når du forsøger at nå mere, end du har tid til. Når du ser dig selv i spejlet og automatisk trækker maven ind. Eller når du smiler og siger, at alt er fint, selvom du inderst inde har lyst til at råbe, græde eller gå din vej.
Hver eneste af disse situationer kan skabe en kropslig reaktion.
Og når du gentager de samme reaktioner gennem mange år, bliver de en del af den måde, du bruger din krop på.
Bindevævet tilpasser sig de bevægelser, belastninger og stillinger, vi gentager. Hvis vi i lange perioder holder bestemte områder spændte eller næsten aldrig bevæger dem frit, kan det påvirke vævets elasticitet og evne til at glide.
Derfor er det interessant at se på bindevævet i sammenhæng med vores følelsesmæssige liv.
For hvis du gennem mange år har holdt vejret, spændt i maven eller trukket skuldrene op, hver gang du følte dig presset, er det ikke mærkeligt, hvis din krop efterhånden har svært ved at finde tilbage til en mere afslappet måde at være på.
I kropsterapi taler vi om, at følelser og oplevelser kan sætte sig i kroppen. Det betyder ikke, at vi kan finde en bestemt barndomsoplevelse inde i en kollagenfiber. Men det betyder, at vores erfaringer kan blive en del af de spændingsmønstre, som både nervesystem, muskler og bindevæv er involveret i.
Og her kommer det spørgsmål, jeg synes, du skal stille dig selv:
Hvor meget af den spænding, du går rundt med, handler om det, du gør med din krop – og hvor meget handler om den måde, du møder livet på?
For måske har du ikke kun brug for at strække dine skuldre.
Måske har du også brug for at lægge noget af ansvaret fra dig.
Måske har du ikke kun brug for at løsne kæben.
Måske har du brug for at begynde at sige det, du egentlig mener.
Og måske har du ikke kun brug for at arbejde med den spændte mave.
Måske har du også brug for at holde op med at kontrollere og kritisere dig selv hele tiden.
Det ene udelukker ikke det andet. Tværtimod er det netop sammenhængen mellem det fysiske og det følelsesmæssige, der gør kropsterapien så interessant.
For hvad hjælper det, at du får løsnet dine skuldre i dag, hvis du i morgen igen tager hele verdens ansvar på dig?
Bindevævet set med kropsterapeutiske øjne – hvad holder du egentlig fast i?
Når jeg arbejder med bindevævet, er jeg ikke kun interesseret i, hvor det er stramt, eller hvor bevægeligheden er begrænset. Jeg er mindst lige så nysgerrig på, hvordan spændingen er opstået, og hvorfor kroppen bliver ved med at holde fast i den.
For hvad er det egentlig, der sker, når du spænder i kroppen?
Du gør dig klar til noget. Du holder igen, beskytter dig, skaber stabilitet eller forsøger at kontrollere en situation. Det er kroppens helt naturlige måde at reagere på, og det er i sig selv hverken forkert eller problematisk.
Men forestil dig, at du gennem mange år har haft svært ved at sige fra. At du har slugt din vrede, holdt gråden tilbage, taget ansvar for alle andre og lært dig selv, at du helst ikke må være til besvær.
Hvad sker der med kroppen, når du igen og igen må holde noget tilbage?
Du spænder måske i kæben, begrænser dit åndedræt, trækker maven sammen eller holder brystkassen i en bestemt position. Og hvis det bliver din måde at møde livet på, kan det med tiden udvikle sig til et mere vedvarende kropsligt mønster.
Det er her, bindevævet bliver interessant.
For bindevævet er en del af det system, der tilpasser sig, hvordan du bevæger dig, belaster dig selv og holder kroppen. Når bestemte spændings- og bevægelsesmønstre gentages gennem lang tid, kan de påvirke vævets mekaniske egenskaber og bevægelighed.
I kropsterapi kan vi derfor betragte bindevævet som en del af kroppens fysiske historie. Ikke som et arkiv, hvor hver enkelt følelse ligger gemt, men som et væv, der er blevet påvirket af den måde, kroppen har været brugt og beskyttet på.
Og her synes jeg, vi skal stille et lidt provokerende spørgsmål:
Har du en spændt krop, fordi livet har været hårdt ved dig – eller fordi du stadig møder livet, som om du hele tiden skal forsvare dig?
Måske er svaret begge dele.
For dine oplevelser har været med til at forme dig, men dine tanker, forventninger og vaner er også med til at fastholde eller forandre de mønstre, du har udviklet.
Det er netop derfor, vi i kropsterapi ikke kun arbejder med vævet som noget mekanisk.
Vi arbejder også med kroppens evne til at sanse, reagere og finde nye måder at bevæge sig på.
Når vi arbejder med bindevævet gennem tryk, langsomme stræk, pulseringer, rok og bevægelse, stimulerer vi vævets sanseapparat og påvirker de signaler, der sendes til nervesystemet. Det kan ændre oplevelsen af spænding, skabe større bevægelsesfrihed og gøre os mere bevidste om, hvordan vi holder kroppen.
Og nogle gange kan der opstå en følelsesmæssig reaktion undervejs.
Måske kommer der en dyb udånding, du slet ikke vidste, du havde holdt tilbage. Måske får du lyst til at græde, bliver irriteret eller mærker en uventet lettelse.
Det er ikke nødvendigvis en bestemt gammel følelse, der fysisk forlader bindevævet. Men når kroppens spændingsmønster ændrer sig, kan det også ændre vores indre oplevelse og give plads til følelser, vi ikke tidligere har været opmærksomme på.
Og det er noget af det mest fascinerende ved kropsterapi.
For måske har du brugt mange år på at fortælle dig selv, at du skal være stærk, holde sammen på dig selv og ikke vise, når noget gør ondt.
Men hvad nu, hvis din krop faktisk længes efter noget helt andet?
Efter at kunne være blød. Efter at kunne bevæge sig uden konstant kontrol. Efter at kunne mærke både vrede, sorg, glæde og sårbarhed uden straks at skulle holde det hele tilbage.
Måske handler arbejdet med bindevævet ikke kun om at løsne det, der er stramt, men også om at opdage, hvorfor du blev nødt til at spænde i første omgang.
Og endnu vigtigere:
Har du stadig brug for at holde fast på samme måde i dag?
Kroppens sprog – hvad fortæller dine spændinger?
Når jeg taler om kroppens sprog, handler det ikke om, at vi kan slå op i et skema og konkludere, at ondt i højre skulder betyder én bestemt følelse, mens spændinger i venstre hofte betyder noget andet.
Det ville gøre kroppen alt for simpel.
Men forskellige områder har både fysiske funktioner og interessante følelsesmæssige temaer, som vi kan undersøge gennem kropsterapien.
Spændte skuldre – hvor meget bærer du egentlig?
Prøv at lægge mærke til dine skuldre, næste gang du har en travl dag. Måske opdager du, at de langsomt bevæger sig op mod ørerne, mens du forsøger at nå det hele.
Skuldrene er et område, hvor mange af os samler spænding, når vi føler ansvar, pres eller et behov for at have kontrol.
Men det interessante spørgsmål er ikke kun, hvordan vi får skuldrene til at slappe af.
Det er også, hvorfor vi bliver ved med at løfte dem.
Er du den, der altid tager ansvaret, også når ingen har bedt dig om det? Har du svært ved at bede om hjælp, eller føler du, at tingene kun bliver gjort ordentligt, hvis du selv gør dem?
Nogle gange fortæller skuldrene noget om vores måde at bære livet på.
Spændt kæbe – hvad er det, du holder tilbage?
Kæben er et af de områder, jeg synes er særligt interessante, fordi den er tæt knyttet til vores måde at reagere på.
Vi bider tænderne sammen, når vi skal holde ud. Vi spænder, når vi koncentrerer os, og vi kan komme til at holde kæben fastlåst, når vi er vrede eller frustrerede.
Men hvad nu, hvis du har lært, at vrede ikke er en følelse, man må vise? Eller at du altid skal være den forstående, den rolige og den, der ikke skaber konflikter?
Så kan det være interessant at undersøge, hvad der sker i kroppen, hver gang du undertrykker din umiddelbare reaktion.
Hvad ville du egentlig have sagt, hvis du ikke skulle tage hensyn til alle andre?
Maven – alt det, du forsøger at fordøje
Maven er noget helt særligt, fordi den både er centrum for vores fordøjelse og tæt forbundet med nervesystemet.
Du kender sikkert følelsen af sommerfugle i maven, en knude før en svær samtale eller den uro, der kan opstå, når du bekymrer dig om noget.
Men der er også en mere subtil form for spænding, som mange går rundt med uden at opdage det.
Vi holder maven inde. Vi forsøger at kontrollere den. Vi spænder, når vi bliver usikre, og nogle gange holder vi nærmest vejret for at holde sammen på os selv.
Jeg synes, det er værd at spørge, om vi altid giver vores mave plads til at være blød, bevægelig og levende, eller om vi har lært, at den helst skal være flad, kontrolleret og holdt på plads.
Maven er et fantastisk eksempel på, hvordan vores selvopfattelse, følelser og kropslige vaner kan blive vævet ind i hinanden.
Stramme hofter og bækken – tør du give slip på kontrollen?
Hofterne er et andet område, som ofte rummer mange spændinger.
Her mødes nogle af kroppens stærkeste muskler med et omfattende netværk af bindevæv, og området spiller en vigtig rolle for både stabilitet, bevægelse og vores evne til at stå fast.
I kropsterapi er bækkenet samtidig et spændende område at arbejde med i forhold til tryghed, kontrol, grænser og vores forhold til os selv.
Hvis du gennem lang tid har levet i beredskab, kan det påvirke din måde at spænde og bevæge kroppen på, også omkring bækkenet.
Og nogle gange kan det være interessant at spørge sig selv, om man har lige så svært ved at give slip mentalt, som man har fysisk.
Kan du være i det ukendte uden at skulle kontrollere udfaldet? Kan du stole på dig selv, også når du ikke har alle svarene?
Det er ikke spørgsmål, der alene kan forklare stive hofter, men de kan åbne for en anden forståelse af, hvordan vi lever i vores krop.
Bindevævet set gennem kinesisk medicin
Når vi har forstået bindevævets fysiske funktioner og dets samspil med nervesystemet, bliver det interessant at se på kroppen gennem kinesisk medicin.
I traditionel kinesisk medicin betragter man ikke kroppen som en samling isolerede dele. Man ser den som et sammenhængende system, hvor organfunktioner, følelser, bevægelse og livets rytmer påvirker hinanden.
Et centralt begreb er Qi, som ofte oversættes til livsenergi eller den bevægelse, der holder kroppens funktioner i gang.
I kinesisk medicin taler man også om meridianer, som er de baner, hvorigennem Qi beskrives som cirkulerende. Meridianerne er ikke anatomiske strukturer på samme måde som nerver eller blodkar, men nogle forskere har undersøgt mulige forbindelser mellem akupunkturpunkter, meridianforløb og bindevævets strukturer.
For mig er det især den måde, kinesisk medicin forbinder kroppens fysiske tilstand med vores følelsesmæssige liv, der er spændende.
Tag eksempelvis leverens energi, som i kinesisk medicin forbindes med evnen til at skabe bevægelse, finde retning og udtrykke vrede og frustration.
Hvis du ofte holder din vrede tilbage, undgår konflikter eller har svært ved at sætte grænser, vil man inden for kinesisk medicin blandt andet være nysgerrig på, om der er tegn på det, man kalder stagnation af lever-Qi.
Det er ikke det samme som, at leveren fysisk fejler noget, eller at en bestemt følelse har sat sig i selve organet. Det er en måde at forstå mønstre på, hvor følelser, spændinger og kroppens funktioner ses i sammenhæng.
På samme måde forbindes lungerne og metal-elementet med sorg og evnen til at give slip. Her kan man i et kropsterapeutisk perspektiv arbejde med brystkassens bevægelighed, åndedrættet og den måde, vi holder os selv sammen på.
Jord-elementet, som forbindes med milt og mave, knyttes blandt andet til bekymring, overtænkning og vores evne til at fordøje – både mad og livets indtryk.
Og vand-elementet, som forbindes med nyrerne, relaterer til frygt, livskraft og vores grundlæggende følelse af tryghed.
Det er forskellige perspektiver på kroppen, og de kan ikke uden videre oversættes direkte til moderne anatomi. Men jeg synes, de giver os nogle interessante spørgsmål at tage med ind i arbejdet med os selv.
For måske handler arbejdet med kroppen ikke kun om at skabe større bevægelighed i et bestemt område, men også om at undersøge, hvad vi selv kan gøre for at skabe mere bevægelse i vores liv.
Spændinger i kroppen – hvorfor mere træning ikke altid er svaret
Hvis du har spændinger i kroppen, har du sikkert prøvet at strække ud. Måske dyrker du yoga, styrketræner eller går lange ture, og alligevel oplever du, at nogle områder bliver ved med at være stramme.
Det betyder ikke, at træning ikke virker. Tværtimod er bevægelse noget af det vigtigste, vi kan give vores bindevæv.
Men det er interessant, at bindevævet både har brug for belastning, variation og bevægelse, og at vores nervesystem samtidig har stor indflydelse på, hvordan vi spænder og bevæger os.
Du kan sagtens blive stærkere uden nødvendigvis at ændre et gammelt spændingsmønster.
Hvis du eksempelvis altid spænder i maven, når du koncentrerer dig, kan du tage den vane med ind i din træning. Og hvis du er vant til at presse dig selv, kan selv noget, der skulle være afslappende, blive endnu en opgave, du skal præstere i.
Derfor synes jeg, det er vigtigt, at vi ikke kun fokuserer på, hvor langt vi kan strække os, eller hvor hårdt vi kan arbejde.
Vi skal også lære at mærke, hvordan vi bevæger os.
Holder du vejret? Spænder du unødvendigt i kæben? Kan du mærke forskel på højre og venstre side? Og kan du bevæge dig uden hele tiden at skulle nå et bestemt resultat?
Når vi arbejder med bindevævet gennem rolige stræk, rytmiske bevægelser, pulseringer, rok og varieret belastning, påvirker vi både vævets mekaniske egenskaber og de sanseindtryk, der sendes til nervesystemet.
Det kan give en anden oplevelse af kroppen, end når vi udelukkende arbejder med styrke og præstation.
Og måske er det netop det, mange af os har brug for: Ikke endnu en ting, vi skal være gode til, men en mulighed for at mærke os selv på en anden måde.
Bindevævet, væsken og lymfesystemet
En anden interessant ting ved bindevævet er, at det ikke er en tør og fast konstruktion. Det indeholder væske og en grundsubstans, som blandt andet har betydning for vævets evne til at glide og for transporten af stoffer mellem cellerne.
Her har bindevævet også en tæt forbindelse til lymfesystemet.
De små lymfekar opsamler overskydende væske fra vævene og fører den tilbage til blodkredsløbet. Lymfesystemet er samtidig en vigtig del af kroppens immunforsvar.
I modsætning til blodkredsløbet har lymfesystemet ikke en central pumpe som hjertet. Lymfens bevægelse understøttes blandt andet af lymfekarrenes egne sammentrækninger, vores muskelbevægelser og åndedrættet.
Derfor er bevægelse også interessant, når vi arbejder med både bindevæv og lymfe.
De to systemer er tæt forbundne, men de har forskellige funktioner. Jeg vil gå langt dybere ind i lymfesystemet i et andet indlæg, for det fortjener næsten sin helt egen fortælling.
Bindevævs Flow – når du begynder at mærke kroppen indefra
Det er netop denne forståelse af kroppen, jeg tager med mig ind i vores Bindevævs Flow i SmoonClub.
For mig handler det ikke om at lave endnu en træningsform, hvor du skal præstere, nå længere eller blive mere smidig på kortest mulig tid.
Det handler om at skabe bevægelse i vævet, blive mere bevidst om dine spændingsmønstre og opdage, hvordan din krop reagerer, når du begynder at arbejde med den på en anden måde.
I vores Bindevævs Flow arbejder vi blandt andet med langsomme stræk, pulserende bevægelser, rok og åndedræt. Vi bevæger os gennem forskellige områder af kroppen og giver plads til at mærke, hvor der er modstand, hvor bevægelsen føles fri, og hvor vi måske ubevidst holder igen.
Og jeg vil gerne have, at du tager din nysgerrighed med.
Hvis du mærker, at dine hofter er meget stramme, så prøv ikke kun at tænke på, hvordan du kan få dem åbnet. Læg også mærke til, hvordan du reagerer på modstanden. Bliver du utålmodig? Presser du dig selv? Eller kan du give kroppen tid og lade bevægelsen udvikle sig?
Hvis du opdager, at din kæbe spænder, mens du arbejder med kroppen, så mærk, hvad der sker, når du slipper den. Måske opdager du, at du også holder vejret, eller at du har svært ved at lade maven være blød.
Og hvis du mærker en følelse dukke op undervejs, behøver du ikke straks at forstå eller forklare den. Nogle gange er det nok at opdage, at den er der.
Det er noget af det, jeg holder allermest af ved kropsterapi. At vi kan begynde at opdage vores mønstre gennem kroppen i stedet for udelukkende at forsøge at analysere os frem til dem.
For når du bliver opmærksom på, hvordan du holder dig selv, får du også mulighed for at begynde at gøre noget andet.
Du kan ikke ændre fortiden – men du kan ændre den måde, du bærer den på
Jeg synes, noget af det smukkeste ved kroppen er, at den aldrig holder op med at kunne lære.
Selvom du har haft bestemte spændinger i mange år, betyder det ikke, at du er nødt til at leve med præcis de samme mønstre resten af livet.
Men måske kræver det, at du begynder at møde din krop på en anden måde.
At du holder op med udelukkende at betragte den som noget, der skal fixes, formes, trænes og forbedres, og i stedet begynder at interessere dig for, hvorfor den reagerer, som den gør.
I vores Bindevævs Flow i SmoonClub arbejder vi med netop den nysgerrighed. Gennem langsomme stræk, pulseringer, rok, bevægelse og åndedræt arbejder vi med vævet og giver kroppen mulighed for at opleve bevægelse på nye måder.
Men jeg vil også gerne udfordre dig til at tage noget med ud af dine sekvenser og ind i dit liv.
For hvis du opdager, at du konstant spænder i skuldrene, så spørg dig selv, hvornår du gør det. Er det, når du forsøger at nå alting? Når du tager ansvar for andre? Eller når du føler, at du ikke er god nok?
Hvis du mærker, at din mave aldrig rigtig slapper af, så prøv at lægge mærke til, hvordan du taler til dig selv, og hvor meget af din dag der handler om kontrol, bekymring eller forventninger.
Og hvis du har svært ved at give slip i kroppen, så vær nysgerrig på, hvor svært du måske også har ved at give slip i livet.
For du kan arbejde nok så meget med dit bindevæv, men hvis du bliver ved med at leve på præcis den måde, der skaber dine spændingsmønstre, risikerer du også at blive ved med at gentage dem.
Det handler ikke kun om at få en mere smidig krop. Det handler om at få et friere forhold til dig selv.
Vil du forstå endnu mere af det, din krop forsøger at fortælle?
I min e-bog Kroppens sprog – En rejse fra top til tå tager jeg dig endnu dybere ind i sammenhængen mellem dine følelser, dine tanker, dine oplevelser og kroppens forskellige områder.
Vi undersøger, hvordan kroppen kan afspejle vores livsmønstre, hvorfor bestemte spændinger bliver ved med at vende tilbage, og hvordan du kan begynde at forstå dig selv gennem det, du mærker.
For måske er det mest interessante spørgsmål ikke, hvorfor din krop bliver ved med at spænde.
Måske er det, hvad du bliver ved med at gøre, tænke, føle eller finde dig i, som din krop reagerer på.
Og måske er det på tide, at du begynder at lytte.